Få teksten læst op »

For virksomheder


Kom med på ruten til nye kunder

Aktiv ferie, vandre- og cykelturisme er en branche i vækst, og denne vækst vil projekt Rekreative Ruter gerne hjælpe med til at give din virksomhed flere kunder og øget indtjening. Gennem projektets forskellige aktiviteter gøres oplevelser i naturen og på de mange vandre-, cykel- og rideruter i Nordjylland mere tilgængelige. Dette sker gennem at oprette såkaldte Gateways, som er informations- og serviceknudepunkter for turister og besøgende. Der udvikles et mobilt informationssystem, så turisterne hele tiden kan finde information om spændende tilbud og oplevelser i nærheden, og finde vej derhen. Og for hele projektområdet udarbejdes markedsføringsmateriale der sætter fokus på områdets kvaliteter som destination for aktiv turisme.


Men alt dette kan kun lade sig gøre hvis produktet er i orden. DVS at ruterne af god standard og ordentligt vedligeholdt, og turisten nemt kan finde et bredt og godt udbud af oplevelser og service langs ruterne. Ruterne og skiltene, dem klarer kommunerne og projektet. Men oplevelser og service, det er noget virksomheder og attraktioner langs ruten leverer. Derfor håber vi i projekt Rekreative Ruter at du og din virksomhed har lyst til at arbejde sammen med os om at skabe vækst i branchen for aktive oplevelser i naturen, og ikke mindst få flere kunder til din virksomhed.

Fordele for dig og din virksomhed

Ved at indgå samarbejde med projekt Rekreative Ruter kan du høste fordelene af projektets aktiviteter, såsom:

  • Innovativ lokal formidling
  • øget synlighed og tilgængelighed
  • netværk, fællesskab og udvikling, både regionalt og på tværs af landegrænser
  • regional og international markedsføring

Hvordan kan du deltage?

Tilmeld din virksomhed til interessenetværket her>>

Eller kontakt:
Projektleder for Rekreative Ruter
Mette Arleth, 96351325, mea@rn.dk

Karen Somerset, 96351328, kgs@rn.dk
Region Nordjylland, Afdeling for Regional udvikling,
Niels Bohrs vej 30, 9220 Aalborg Øst

Du og din virksomhed kan deltage i projektet ved at

  • udvikle og udbyde pakkerejser i samarbejde med andre virksomheder
  • indgå i udvikling og drift af gateways
  • indgå i udvikling og drift af mobilt informationssystem – få din virksomhed på kundens mobil
  • indgå i markedsføringsmateriale og events

Download folder her:  rekreativeruter_kom_med_paa_ruten_a5pjece_webudgave.pdf (435.2 KB)


Du er her: Home For virksomheder